Julemarked i Slesvig

Der er masser af julestemning på denne tur, hvor vi skal opleve julemarkedet i Schwalmarkt i Nordens ældste by Slesvig.

Vi kører afsted fra morgenen af og der er rejseleder med os på hele turen. Turen går syd på gennem Sønderjylland mod grænsen. Vi nyder friskbrygget morgenkaffe med en bolle og en snegl undervejs.

Turen går fra Midjylland ned gennem Sønderjylland til det nordtyske. Til frokost serveres en god sandwich i bussen undervejs på turen inden vi lidt over middag ankommer til Slesvig.

Vi starter besøget med en kort byrundtur til fods, forbi Rådhuset, Gråkloster og det gamle fiskerkvarter Holme. Byrundturen slutter ved Domkirken, hvor julemarkedet har sit udgangspunkt. Vi har nu nogle timer på egen hånd til at nyde alle herlighederne. Bykernen i Slesvig er kendetegnende ved sine brostensbelagte stræder og her skal vi opleve det historiske julemarked, som tydelig mærkes på stemningen i hele byen.  Ved de små hyggelige boder ved juletid kan man købe alt fra traditionelle tyske specialiteter til spændende julegaver brændte mandler, glühwein og meget andet godt.
Midt på eftermiddagen forlader vi Slesvig og begiver os hjemad. Efter en halv times kørsel holder vi ind ved Otto Duborg, for at gøre en god julehandel ved grænsen. Der er også mulighed for at købe aftensmad her.

Hjemkomst midt på aftenen efter en dejlig dag med samvær og julestemning.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
  • Frokost sandwich
  • Rejseleder på hele turen
  • Byrundtur med rejselederen
  • Grænsehandel