Julestemning i Tivoli

Overalt i Tivoli er der en helt fantastisk julestemning, det mørke vintervejr lyses op af de smukke lysformationer i alle afskygninger og dejlige juletoner fra Tivoligarden fylder luften med glæde.

Vi kører afsted fra midt på formiddagen og der er rejseleder med os på hele turen. Undervejs serveres en dejlig frokostsandwich ombord i bussen.
Det berømte julemarked er altid et besøg værd. I år byder Tivoli på Alpeland tema og der er pyntet op med lys, nisser, juletræer og alt, hvad der hører til for at skabe den helt rigtige julestemning. Plænen i Tivoli er omdannet til 2000 kvm stort Alpeland med sneklædte Alpehuse, røg i skorstenene og meget mere. Der er mulighed for at nyde varm gløgg og æbleskiver, risengrød, klejner og mange andre julegodter.
Inden vi forlader København først på aftenen efter fire timers ophold, kører vi fra Tivoli via Kongens Nytorv for at se de flotte bygninger inden turen går tilbage over Fyn til Jylland. Der er friskbrygget kaffe i bussen hjemover. Vi er hjemme sen aften.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Frokost sandwich i bussen
  • Rejseleder på hele turen
  • Entre til Tivoli
  • Kaffe på hjemturen