Rømø, Sylt og Niebüll

Endeløse sandstrande på Rømø, Nordsøens Dronning Sylt, sejlads på Vesterhavet, rejse med biltog, grænsehandel og middag på Schackenborg Slotskro er højdepunkterne på denne skønne tur.

Med på denne heldagstur er der rejseleder, som bidrager med spændende fortællinger og anekdoter undervejs fra start til slut. Undervejs nyder vi morgenkaffe og en bolle og snegl i bussen.

Vores første besøg på turen er Rømø, som vi kører til ad Rømø dæmningen. På ø rundturen kommer vi til øens to byer Havneby og Lokalk. Vi hører undervejs om øens historie, naturen og øens beboere. Af og til gør vi holdt og kommer også en tur ned på stranden Lokalk. Et passende sted i naturen spiser vi vores medbragte frokost sandwich. Over middag forlader vi Rømø denne gang med afgang fra Havneby, hvor vi skal med Rømø-Sylt Linien til Sylt, en dejlig sejltur på en lille times tid.                                                                               

Sylt er et feriemål for feinschmeckere og vandsportsfolk. Øen har 40 kilometer lang sandstrand mod vest, udstrakt Vadehav mod øst og flere kursteder med fremragende wellnessudbud. Øen tager dog også hensyn til naturen, idet 50 procent af øens areal er beskyttet område. De næste to en halv time rundt på øen får vi en masse fortælling undervejs, herunder ophold for eftermiddagskaffe og kage. Når vi nu forlader Sylt bliver det med biltoget fra Westerland til Niebüll, hvor vi bl.a. kører på den 11 km lange Hindenburgerdæmning. Under hele turen opholder vi os i bussen. Dette er endnu en særlig oplevelse.

Ankommet til Niebüll kører vi af toget og begiver os den korte vej over grænsen til Süderlügum, hvor der er mulighed for grænse handel. Slutteligt som endnu et højdepunkt på turen kører vi til Schackenborg Slotskro, hvor vi nyder en dejlig middag inden turen går hjemad efter en dejlig dag.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
  • Rejseleder på hele turen
  • Lækker frokost sandwich
  • Sejlads fra Rømø til Sylt
  • Eftermiddagskaffe og medbragt kage
  • Biltog fra Sylt til det Tyske fastland
  • To retters middag på Schackenborg Slotskro