Sæby, Bangsbo Fort, Frederikshavn og Bramslev Bakker

Besøg den gamle købstad Sæby, indbegrebet af dansk købstadsidyl, Bangsbo Fort, et befæstningsanlæg bygget af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig og havnebyen Frederikshavn.

Turens første mål er Sæby, hvortil vi ankommer midt formiddag. Vi nyder vores morgenkaffe og medbragte morgenbrød ved bussen og derefter møder vi vores lokalguide ved Sæby kirke. I Sæby er kan man opleve de ældre velholdte huse, gågade, torve, brostensbelagte gader og vandmøllen ved Sæby. I Algade ligger kunsthåndværkerne side om side med ravsliberen og glaspusteren. Vores guide fører os en tur rundt i den gamle købstad, og vi skal også en tur id i Sæby Kirke.

Nu er der afgang mod Bangsbo Fort, der ligger i 82 m’s højde med er en formidabel udsigt ud over Frederikshavn og Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen og Læsø. Til denne udsigt indtager vi vores medbragte snitter, og herefter skal vi have en spændende rundvisning i området, der består af 80 betonanlæg, hvoraf flere er åbne for besøgende. Flere af bunkerne er stadig udstyret med kanoner. Umiddelbart inden afgang fra Bangsbo får vi eftermiddagskaffe ved bussen. Vi samles og der er afgang til havnebyen Frederikshavn, hvor vi skal på byrundtur i bussen med en lokal guide, som vil vise os havnen med steder man normalt ikke kommer, krudttårnet, palmestranden og meget mere.

Turen går nu sydover og hjemover, men vi har stadig noget godt i vente. Middagen skal nydes på Restaurant Bramslev Bakker, der ligger smukt med en imponerende udsigt over Mariager Fjords dramatiske istids skabte landskab. Bakkerne med hårdføre enebærbuske, gør området til noget helt særligt.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Tre gange lokal guide
  • Entre Bangsbo Fort
  • Kaffe, bolle og snegl ved bussen
  • Medbragte snitter til frokost
  • Kaffe og kage ved bussen
  • To retters middag Restaurant Bramslev Bakker