Valdemars Slot, Tåsinge og sejltur med M/S Helge

Denne turs hovedpunkter er Tåsinge og Valdemars Slot og en enestående sejltur med veteranskibet M/S Helge på Svendborgsund.

Turen går mod Tåsinge over Assens og Fåborg og vi ankommer til Bregninge Kirke, der ligger smukt på toppen af Tåsinge med udsigt over det Fynske Øhav. Kirkens historie har tilknytning til Valdemars Slot. Vi kommer også omkring den velbevarede skipper by Troense med de charmerende og velbevarede bymiljøer og med udsigt over Thurøsund og Thurø. Via den smukke Slotsallé kommer vi ind på Valdemars Slot og her nydes medbragt sandwich ved borde og bænke i Slotsparken eller under tag i Den Gamle Hestestal.

Valdemars Slot, bygget af Kong Christian 4., er nu midtpunkt for vores opmærksomhed de næste par timer. Stedet og den omkransende natur byder på et utal af sanseindtryk i særklasse. Vi starter med en spændende rundvisning af slottets guide og bagefter er der mulighed for på egen hånd at besøge slottes tre museer.

Den historiske atmosfære bringer en på en rejse tilbage til fordums tid, hvor prinser og prinsesser, baroner og baronesser bevægede sig rundt i de imponerende omgivelser.

Midt på eftermiddagen går vi den korte tur til kajen, hvorfra vi skal sejle med det 90 årige veteranskib M/S Helge på en enestående sejltur, hvor Thurø- og Svendborgsund opleves fra den smukkeste side. M/S Helge lægger til i Svendborg Havn, hvor bussen henter os og vi kører nu mod den historiske Hejse Kro. Undervejs nyder vi eftermiddagskaffen i bussen.

Hejse Kro er en charmerende Kgl. privilegeret kro med stolte traditioner tilbage fra 1737 På Hejse Kro får vi serveret en dejlig to retters middag i hyggelige rammer og i en ægte gammeldaws krostemning.

Efter denne dag kan man kun føle sig beriget – her er noget til både sjæl og forstand.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Rejseleder på hele turen
  • Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
  • Frokost sandwich
  • Rundvisning på Valdemars Slot og entre til slottets museer
  • Sejltur med M/S Helge
  • Eftermiddagskaffe i bussen
  • To retters middag på Hejse Kro