Marcipanbyen Lübeck

Med pause undervejs ankommer vi til den berømte marcipanby Lübeck, der ligger i delstaten Slesvig-Holsten.

Den gamle bydel er en ø omgivet af flod- og kanalforbindelse. Byens historiske bykerne med 900 fredede bygningsværker blev optaget på Unesco´s liste over verdenskulturarv i 1987. Ved ankomst tager vi på en kort orienterende byrundtur i Lübeck, hvor vi bl.a. kommer forbi Holstentor, byens flotte rådhus, Marienkirche, hvis to berømte tårne tordner 125 m. op i luften og den berømte Skt. Petri kirke.

Vi spadserer rundt i den indre by med de spændende gyder, der har sin helt egen historie. Herefter vil der være tid på egen hånd til at gøre lidt indkøb, se nærmere på en af byens fem centrale kirker eller besøge den kendte marcipan butik Niederegger, som tilbyder marcipan i alle afskygninger samt lækre kager.

Sidst på eftermiddagen går turen tilbage til Danmark med et stop ved grænsen for den sidste shopping.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
  • 3 timers ophold i Lübeck
  • Rejseleder med på hele turen
  • Medbragt sandwich på hjemturen
  • Stop for grænsehandel