Eventyrsejlads på Odense Å

Vi sætter kursen mod Fyn og Odense, hvor vi skal rejse i tiden og på eventyr. Undervejs nyder vi en morgenbakke og en kop kaffe.

Vi besøger først museet Tidens Samling, der er et ”se, røre og prøve” museum med tøj, effekter og brugsgenstande fra det 20. århundrede. Fra Tidens Samling kører vi til Restaurant Den Grimme Ælling, hvor vi nyder en lækker frokostbuffet med drikkevarer ad libitum. Godt mætte efter frokost skal vi på en eventyrsejlads på Odense Å. 

En skuespiller forklædt som H.C. Andersen er ombord i båden og fortæller en række af de kendte eventyr samtidig med, at eventyrene bliver fremført af levende skuespillere på bredden langs åen. Efter sejladsen går vi via stier gennem bøgeskoven (ca. 500 m) til den legendariske Restaurant CarlsLund, hvor vi skal have eftermiddagskaffe og kage, inden turen går hjemad igen.

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Morgenkaffe, bolle og snegl i bussen
  • Entre til Tidens Samling
  • Frokost på Restaurant Den Grimme Ælling
  • Sejltur på Odense Å
  • Kaffe & kage på Restaurant CarlsLund