Rottefælden Revy

Her er muligheden for at komme med til Danmarks ældste revy, der har været opført hver sommer siden 1883. Revyen er en af Svendborgs store kulturelle tilløbsstykker. Her er garanti for en god oplevelse med masser af grin.

Inden revyen nyder vi en lækker revy-platte, der består af marineret sild m/løg og karrysalat, friskrøget laks m. pesto og hvide asparges, æg og rejer med mayonnaise, luksus hønsesalat med bacon, honningskinke med rød tomat salsa, fransk landbrie med radiser, frisk frugt, brød, kiks og smør.

I 2018 medvirkede Anne Herdorf, Kim Brandt, Christine Astrid Nielsen og Jan Schou, der er kunstnerisk leder på 19. år. Jan Schou blev sidste år kaldt Mr. Rottefælden og det er han stolt over, da ”fælden” altid kommer helt igennem til det brede glade voksne publikum. Det æææææælsker Jan. Så mon ikke 2019 også kommer til at byde på spændende og dygtige medvirkende!?

I turen er inkluderet:

  • Bustur i 4 stjernet luksusbus
  • Revy platte inden forestilling
  • Billet til forestillingen